23. november 2024

Københavns Byret. Foto: Per Johansen.

Københavns Byret. Foto: Per Johansen.

En 28-årig mand er blevet idømt 6 års fængsel for at have videreoverdraget 2,1 kg kokain til såkaldte “hvide bude” samt ulovlig tvang overfor et af budene.

Politiet har efterforsket sagen siden april sidste år og i april i år anholdt politiet i alt 11 personer, som deltog i et netværk af organiseret handel med kokain i Danmark.

Den 28-årige blev fredag dømt i Københavns Byret og retten lagde vægt på, at den domfælte havde en afgørende rolle i det kriminelle netværk, hvor han modtog, ompakkede og videredistribuerede kokain.

Retten valgte at varetægtsfængsle den 28-årige efter dommen.

Om dommen siger anklager Janne Holstein Pehrson:

– Jeg har noteret mig, at retten i det væsentlige har fulgt anklagemyndighedens påstand om skyld og straf, og jeg er derfor tilfreds med dommens resultat, der afspejler, at der er tale om organiseret og samfundsskadelig kriminalitet.

Domfældte udbad sig betænkningstid i forhold til anke af dommen.

28-årig fik seks års fængsel – Dømt i sag om organiseret narkohandel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.