Hele landet: Over 50 mennesker under 30 år døde af deres narkotikamisbrug i 2009, viser statistikken over narkotikarelaterede dødsfald
276 narkomaner mistede i 2009 livet på grund af deres narkomisbrug og den hårde livsførelse, der følger med. Det er 38 flere end i 2008 og 17 flere end det gennemsnitlige antal narkodødsfald set over en tiårs periode.
Tallene er hentet fra politiets statistik over narkorelaterede dødsfald.
Unge mænd
52 af narkomanerne nåede ikke at fejre deres 29 års fødselsdag, mens tre var mellem 14 og 18 år.
Den politikreds, hvor flest narkomaner bukker under for deres misbrug, er Københavns. I alt 62 misbrugere døde i hovedstadsområdet i 2009 – en stigning på 25 i forhold til 2008. I Østjyllands politikreds var tallet 34 og i Syd- og Sønderjylland døde 31 narkomaner af stofferne.
Statistikken viser også, at flest mænd er dør på grund af deres stofmisbrug. I 2009 døde 217 mænd og 59 kvinder.