I går klokken 18.15 var en 27-årig mand fra København mødt op på en adresse i Skælskør, hvor han optrådte truende, mens han viftede med et baseballbat over for en 63-årig mand.
Grunden til truslerne var, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tilsyneladende en sag om nogle anmeldelser mod den 27-årige.
Politiet fandt imidlertid hurtigt frem til den 27-årige, som blev sigtet for trusler og efter våbenloven.