27-årig idømt straksdom for butikstyveri på Fisketorvet

En 27-årig mand er blevet idømt 20 dages fængsel for butikstyveri begået på Fisketorvet.

Tyveriet fandt sted onsdag eftermiddag, hvor en butik anmeldte, at en mand havde klippet alarmer af tøj med en smykketang og forladt stedet med varer til en værdi af omkring 2.000 kroner.

Den 27-årige mand, som er polsk statsborger, blev anholdt og torsdag formiddag fremstillet i Byretten, hvor han modtog en straksdom.

Udover fængselsstraffen blev han udvist af Danmark og fik et indrejseforbud i seks år.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.