27-årig anholdt for vold

Lørdag aften blev en 27-årig mand fra Korsør anholdt og sigtet for vold, efter han ifølge vidner uden forudgående anledning havde slået en 19-årig mand i hovedet på et værtshus i Skælskør.

Politiet blev tilkaldt, og den mistænkte blev anholdt klokken 23.34.

Under anholdelsen gjorde den 27-årige modstand og greb fat i en politibetjent, som fik blå mærker. Han blev derfor også sigtet for vold mod politiet.

Den anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, afhørt, og løsladt igen søndag morgen klokken 08.57.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.