25. november 2024

Først i løbet af torsdag vil de sidste kunder få strømmen tilbage

Vejret: Onsdag viste sommervejret sig fra sin værste side med blæst og regn. Det gik blandt andet udover 2.600 elkunder hos SEAS-NVE.

Det var bl.a. væltede træer, der forstyrrede elnettet i områder omkring Lolland, Korsør, Ringsted, Møn og Marienlyst.

Kl. 22.00 var der stadig ca. 800 elkunder uden strøm, de fleste vil få strømmen tilbage først på natten. De sidste kunder forventes først at få strømmen tilbage iløbet af torsdagen. Det er ifølge SEAS-NVE mange væltede træer, der gør de sidste områder svært fremkommelige.

– rl