23. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

En 26-årig mand fra København er blevet tiltalt for offentlig billigelse af terrorhandlinger. Tre andre sager er henlagt.

Det oplyser Anklagemyndighedne efter Statsadvokaten i København har vurderet de første sager om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om billigelse af terror med relation til Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober.

Det er Statsadvokaten i København, der har overtaget tilsynet med sagerne, uanset hvor i landet overtrædelserne er begået, således at alle sager fra hele landet forelægges for Statsadvokaten i København til afgørelse af, om der skal rejses tiltale, eller sagerne skal henlægges.

-Det er strafbart offentligt at udtrykke billigelse af terrorhandlinger. Det kan dreje sig om ytringer på internettet, i medierne eller i det offentlige rum. Derfor rejser vi en straffesag mod en 26-årig mand, fordi det er vores vurdering, at vi kan bevise, at han har fremsat ytringer, som billiger en terrorhandling. Ytringerne er fremsat via en profil på Snapchat, og dermed har de kunnet udbredes til en større kreds af følgere. Vi har samtidig lukket tre andre sager, fordi der ikke var tale om en udtrykkelig billigelse af en terrorhandling i straffelovens forstand, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Statsadvokaten i København.

Der er fortsat flere sager under efterforskning i landets politikredse. I alt er der pr. 15. december oprettet 32 sagerom offentligt billigelse af terrorhandlinger.

Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, at offentligt udtrykkeligt billige en terrorhandling.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.