26-årig varetægtsfængslet efter voldssag i Sorø

En 26-årig mand fra København er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldssag fra den 11. august sidste år i Sorø.

Ifølge politiet var manden efterlyst i sagen, hvor en 23-årig mand blev overfaldet på Møllevej i Sorø og slået og sparket. Den 26-årige blev anholdt fredag klokken 13.35 og fremstillet i grundlovsforhør senere samme dag.

Den 26-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om kvalificeret vold og blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til den 26. februar.

I sagen er der i forvejen en 19-årig mand, som ligeledes er varetægtsfængslet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.