Torsdag middag rykkede lokalpolitiet ud til en adresse i Sakskøbing efter et tip om narkotika.
Hos en 26-årig mand fandt betjentene en pose med knap 65 gram ketamin, som blev konfiskeret.
Manden blev anholdt klokken 12.25 og sigtet for salg af stoffer. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing Falster, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.01.




