22. november 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Video: Presse-fotos.dk

Torsdag morgen kl. 05.10 modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om at der var sket en eksplosion på Vandtårnsvej i Gladsaxe.

Politiet rykkede straks ud til stedet, hvor det kunne konstateres, at der var sket en form for sprængning ved en virksomhed på vejen. Ingen var kommet til skade, men i forbindelse med hændelsen var der sket skader på ejendommen samt på flere vinduer i nabobygningen.

På grund af omstændighederne, blev forsvarets ammunitionsrydningstjeneste tilkaldt, og det blev vurderet, at der også skulle foretages undersøgelser af nabobygning. De ca. 250 medarbejdere i denne bygning blev derfor evakueret, mens undersøgelserne pågik. Ved middagstid kunne de vende tilbage, da virksomhedens bygning var blevet undersøgt og vurderet sikker.

-Vi efterforsker intensivt – og netop af hensyn til den efterforskning, har vi ikke mulighed for at give yderligere detaljer om sagen for nu, siger politiinspektør Mogens Lauridsen, som understreger at området er sikkert igen.

Politiet hører gerne fra vidner, som har oplysninger i sagen. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes på telefon 43861448

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.