25 børnehavebørn og seks voksne måtte forlade deres bus, da den tirsdag eftermiddag brød i brand på Sydmotorvejen mellem Udby og Bårse.
Politi og brandvæsen blev alarmeret ca. kl. 15.46 men i løbet af kort tid udbrændte bussen.
Oprydningsarbejdet betød dog, at motorvejen var lukket og først blev lukket helt op for trafikken igen omkring klokken 21.30.
Ingen af de 25 børnehavebørn, der var mellem tre og fem år, eller de seks voksne som var i bussen, da den brød i brand, kom til skade ved branden.