Søndag aften klokken 18 anholdt politiet en 24-årig mand fra Slagelse og sigtede ham for vold.
Det skete, efter at politiet klokken 17.20 havde fået en anmeldelse om, at en 28-årig kvinde havde været udsat for vold – hun var blevet overfaldet af sin ekskæreste, som havde givet hende en lussing og havde taget kvælertag på hende i hendes lejlighed i Slagelse.
Den 24-årige blev anholdt i nærheden af lejligheden og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen efter godt et par timers afhøring.