Rødby: Et par store drenge fra henholdsvis Afghanistan og Somalia blev i går anholdt, da de forsøgte at komme ind i landet.
Politiets udlændingekontrolafdeling stoppede onsdag formiddag en international bus, der kom fra Tyskland, ved indrejsefeltet i Rødbyhavn.
Her traf de en 16-årig ung mand fra Afghanistan, der ikke havde noget rejelegitimation. Han blev anholdt og sigtet efter udlændingeloven.
Desuden var der en 17-årig somalisk mand med i bussen. Han fremviste falske papirer, og blev derfor anholdt og sigtet for dokumentfalsk.