22. november 2024

Borre: En 23-årig mand fra København blev lørdag eftermiddag ramt af et vådeskud under en jagt ved Klintholm Alle ved Borre.

Jagten startede om morgenen, og ud på eftermiddagen besluttede nogle af jægerne at gå gennem en vildtremise ved Klintholm Gods.

En af jægerne – en 60-årig mand fra Aarhus – sigtede og skød mod en hare. Haren blev ikke ramt, men en del af haglene ramte den 23-årige i venstre side.

Den 23-årige blev kørt til Nykøbing sygehus, hvor der blev fundet 14-16 hagl i ham.

Politiet har afhørt den 60-årige jæger og sigtet ham efter straffelovens bestemmelser om at have forvoldt fare for liv eller førlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.