23-årig kvinde voldtaget af to mænd

En 23-årig kvinde fra København anmeldte i aftes, at hun var blevet voldtaget i en lejlighed i Askerød i Greve.

Kvinden har overfor politiet forklaret, at hun i lejligheden blev udsat for voldtægt af to mænd. Den ene havde hun mødt en enkelt gang før, mens hun ikke kendte den anden.

Efter voldtægten forsvandt de to mænd i en rød bil.

Kvinden blev kørt til center for voldtægtsofre.

Politiets efterforskning i området resulterede i, at en person i nat ringede til politiet og oplyste, at han på et tidspunkt i løbet af fredag vil komme til politistationen sammen med sin advokat til afhøring.

Der kan ikke oplyses yderligere i sagen på nuværende tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.