En 23-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for en voldsom eksplosion i Dragør natten til mandag.
Eksplosionen gik ud over en butik på Magleby Torv.
Den 23-årige mistænkes for at have anbragt og detoneret ca. fem kilo sprængstof ved butikkens bagside, som blev kraftigt beskadiget ved eksplosionen. Ingen personer kom til skade.
Manden blev anholdt i går eftermiddag i København. Han blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret. Her blev han varetægtsfængslet i 20 dage
Københavns Politi kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser som led i den fortsatte efterforskning.
Læs også: Voldsom eksplosion ved Magleby Torv