22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag formiddag ved 11-tiden blev en 23-årig mandlig bilist fra Slagelse anholdt og sigtet for en række lovovertrædelser – bare ikke det, som politiet standsede ham for.

En politipatrulje, der kørte på Næstvedvej i Slagelse, bemærkede at en modkørende bilist ikke havde spændt sikkerhedsselen. De vendte derfor politibilen og kørte efter bilisten, der drejede ad Antvorskov Alle, og på trods af, at betjentene satte udrykning på, standsede han ikke, men vinkede afværgende med den ene arm ude af vinduet.

Først på en p-plads på Sejerøvej blev bilen standset.

Det viste sig, at den 23-årige fører af bilen ikke havde noget kørekort.

Han gjorde aktiv modstand mod betjentene, og da de ville lægge ham i håndjern, sparkede han ud efter den ene, som dog ikke blev ramt.

Der var tale om en 23-årig mand fra Slagelse, og han blev anholdt og sigtet for forsøg på vold mod politiet, for kørsel uden førerret og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Det viste sig efterfølgende, at den 23-årige var fritaget for at bruge sikkerhedssele af lægelige grunde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.