Roskilde: En ung mand blev i aftes anholdt og sigtet for hærværk.
Klokken 19.20 fik politiet anmeldelse fra Gammel Marbjergvej, hvor en person var i gang med at male graffiti. Ti minutter senere blev en 22-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for hærværk.
Den 22-årige forsøgte i første omgang at stikke af fra politiet, men en politihund blev sendt på spor, og kort efter var den 22-årige fundet sammen med en rygsæk, der indeholdt diverse spraymaling m.v.
Den 22-årige var påvirket af spiritus og blev lagt i detentionen.
Han bliver løsladt fredag morgen med en sigtelse for hærværk.