22-årig med høj promille kørte galt: Politiet tog kørekort og bil

En 22-årig mand fra Præstø fik natten til lørdag beslaglagt sin bil efter et færdselsuheld på Præstøvej ved Faxe.

Uheldet skete klokken 01.18, da den 22-årige mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ. En 21-årig kvinde var passager i bilen.

Ifølge politiet viste en alkometertest, at føreren havde en promille over 2. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel, og på grund af den høje promille blev bilen beslaglagt på stedet.

Politiet inddrog samtidig den 22-åriges førerret.

Både føreren og passageren blev kørt til kontrol på sygehuset i Køge, men ingen af dem kom til skade ved ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.