Politiet traf søndag aften kort efter klokken 19 en 21-årig mand på Kirketorvet i Vordingborg.
Ved kontrollen viste det sig, at han var i besiddelse af både hash og amfetamin, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Derudover fandt betjentene et knojern og en kniv på den 21-årige, hvilket medførte yderligere sigtelse efter våbenloven.




