22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Københavns Vestegns Politi oplyser at en 21-årig mand natten til mandag blev udsat for røveri på Skovvej i Ballerup.

Røveriet skete ved 2-tiden da to mænd havde henvendt sig til en 21-årig mand og hans to kammerater og tvunget dem til at udlevere deres telefoner.

Den 21-årige blev desuden tvunget til at hæve kontanter til de to mænd.

Ingen kom til skade under hændelsen.

De mistænkte gerningsmænd beskrives som:
A: 20-25 år, ca. 175-180 cm. høj, kraftig kropsbygning, karseklippet hår, udenlandsk udseende, talte danske med accent. Han var iført en stor, sort dynejakke med en rød trøje indenunder og mørke jeans.

B: 20-25, ca. 185-190 cm. høj, spinkel kropsbygning, udenlandsk udseende. Han talte dansk med udenlandsk accent og var iført mørkt tøj.

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448 eller 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.