21-årig anholdt i sag om drabsforsøg i Nykøbing Sjælland

Politiet har fredag middag anholdt en 21-årig mand fra Odsherred i forbindelse med sagen om et voldeligt overfald i Nykøbing Sjælland, der efterforskes som drabsforsøg.

Den 21-årige blev anholdt klokken 12.35 og er sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet forventes han fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Sagen drejer sig om et overfald natten til fredag på en parkeringsplads på A. Ladingsvej nær Nykøbing Sjælland Svømmehal. En 19-årig mand fra Odsherred blev stukket med en kniv i siden og slået i hovedet med en økse.

Efter overfaldet kørte den 19-årige selv til en tankstation på Vesterbro i Nykøbing Sjælland, hvor et vidne tilkaldte hjælp. Den unge mand blev senere fløjet til hospitalet i helikopter. Han er alvorligt kvæstet, men uden for livsfare.

Politiet oplyser, at efterforskningen fortsætter med henblik på at finde frem til de øvrige mistænkte i sagen.

Læs også: Slået i hovedet med økse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.