Gladsaxe: En 20-årig mand blev tidligt i morges stukket i brystregionen med en kniv. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Episoden fandt sted på et græsareal ved vejen Bag Fortet.
Den 20-årige var kommet op at skændes med en 18-årig mand, som på et tidspunkt henter en brødkniv, som han stikker i brystet på den 20-årige.
Præcis hvad der skete er endnu uvist, men ifølge politiet handler det måske om en pige.
Den 20-årige er uden for livsfare og den 18-årige blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg.