Rødovre: En 19-årig mand fra Rødovre fik søndag aften beslaglagt sin bil.
Ved 22-tiden bakkede den 19-årige ud af en indkørsel og da han så politiet, kørte han hen til indkørslen igen.
Politiet henvendte sig til den unge mand og det viste sig, at han kørte bil uden at have førerret.
Et hutigt tjek viste, at det ikke var første gang, han blev taget i at køre bil uden førerret. Bilen blev derfor beslagtlagt og den 19-årige blev sigtet for at køre bil uden førerret, hvilket han ifølge Københavns Vestegns Politi erkendte.