23. november 2024

Foto: Politi.dk

Kort før klokken to natten til søndag, blev politiet kaldt til Kindhestegade i Næstved, hvor der tilsyneladende havde været noget tumult.

Da politiet kom frem til stedet blev de mødt af synet af en ophidset fuld mand i bar overkrop.

Det var en 19-årig mand fra Præstø, og han ville ikke rette sig efter politiet og tog fat i den ene betjent.

Hans kammerat – der også var 19 år og fra Præstø – blandede sig, og politiet måtte bruge peberspray for at få ro på stedet.

Begge de 19-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse, og den ene blev anholdt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han sov rusen ud indtil søndag morgen, hvor han blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.