Da politiet onsdag aften ved 18.30-tiden var på patrulje på Havnepladsen i Nykøbing F. lagde betjentene mærke til en bil med en ung mand, som forsøgte at dukke sig, da han så politiet.
Betjentene fik standset bilen og den unge mand – der viste sig at være 19 år og fra Nykøbing var i besiddelse af en del poser med hash, som var gjort klar til salg.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fandt betjente også andre ting, som tydede på, at den unge mand solgte hash.
Den 19-årige blev anholdt og sigtet for salg af narkotika.