En 19-årig mand blev i går eftermiddag varetægtsfængslet, sigtet for vold mod politiet.
Politiet blev natten til i går kaldt til husspektakler på en adresse i Rødby. Her var den unge mand kommet op at skændes med sin kæreste.
Han ville ikke dæmpe sig, og på et tidspunkt lykkedes det for ham at tage kvælertag på den ene af politibetjentene. Han blev derfor anhold og sigtet for vold mod politiet.
Tirsdag eftermiddag blev han så fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 13. februar. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.