I går eftermiddag kort før klokken 16 blev en dagligvarebutik i Sallerup udsat for røveri.
En mand truede med en kniv en ekspedient, og flygtede fra stedet med nogle kontanter og syv kartoner cigaretter.
Et vidne havde bemærket, at manden opførte sig mistænkeligt, og fulgte kortvarigt efter ham. Vidnet kunne derfor lede politiet i den rigtige retning, og allerede 11 minutter senere blev gerningsmanden, en 19-årig mand fra Næstved, anholdt.