Ringsted: En 18-årig mand måtte søndag fejre sin 18-års fødselsdag på politistationen.
Den 18-årige var blevet anholdt efter at han havde skudt mod deltagerne i et cykelløb med en såkaldt hardball-pistol.
Syv cyklister blev på Smålodsvej i Ringsted ramt af de små hårde plastickugler.
Da politiet henvendte sig på den adresse hvorfra der blev skudt, blev der ikke lukket op. Men da forældrene kom hjem, kunne politiet komme ind og anholdte her den 18-årige.
Efter nogle få timer på politistationen blev den 18-årige løsladt igen.
– rl