Nykøbing F.: En 18-årig mand fra Idestrup blev kort før midnat anholdt ved McDonald’s på Skovboulevarden i Nykøbing F.
Her var han rutinemæssigt blevet standset af politiet sammen med nogle kammerater, men det var han ikke udelt tilfreds med. Han råbte og larmede, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han, efter at hans identitet var fastslået, blev løsladt klokken 00.31.
