Nakskov: Ved en ransagning hos en 18-årig mand fra Nakskov fandt politiet torsdag formiddag ca. 220 gram hash.
Den 18-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Han blev taget med til afhøring på politistationen i Nakskov, hvor han blev løsladt igen ud på eftermiddagen.