Holbæk: En 18-årig mand blev i nat dræbt, da han blev ramt af et tog ved Holbæk.
Ulykken skete omkring kl. 01.30 da toget var på vej fra København til Holbæk.Ved Granløse Parken i Holbæk opdagede lokoføreren pludselig, at der sad en person på skinnerne. Personen reagerede hverken på togets advarselssignal, eller på lyden af toget der bremsede.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 18-åriges far er blevet underrettet.