En 18-årig mand fra Helsingør kørte torsdag aften sin vej, efter han havde været involveret i et færdselsuheld med en anden bil.
Uheldet skete klokken klokken 21.16 på Borgm. P. Christ. Vej, hvor en bil, der blev ført af en 60-årig mand fra Helsingborg, kørte frem for sin vigepligt for at køre i nordlig retning ad Borgm. P. Christ. Vej og dermed blev ramt af den 18-årige.
Den 18-årige mand, som ikke havde noget kørekort, flygtede efterfølgende fra stedet.
Flere patruljer kom til stedet og kørte herefter rundt i området i søgen efter den 18-årige.
Han blev senere truffet på skadestuen, hvor han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, som skal klarlægge, om han var spirituspåvirket.