En 18-årig mand fra Kalundborg Kommune blev natten til torsdag overfaldet foran et fitnesscenter på Esterhøjsvej i Asnæs.
Politiet fik anmeldelsen klokken 00.31. Ifølge den 18-årige og hans venner blev de råbt an af to voksne mænd, da de forlod fitnesscenteret.
Mændene fulgte ifølge anmeldelsen efter gruppen, hvorefter den 18-årige blev overfaldet med slag og spark.
Politiet rykkede ud med flere patruljer og ledte efter de to mistænkte, men fandt dem ikke.
Den 18-årige kom ikke alvorligt til skade, men blev undersøgt på skadestuen.
Politiet søger vidner, der har set episoden eller har oplysninger i sagen.




