En 18-årig mand fra København blev i nat anholdt og sigtet for flere lovovertrædelser.
Den 18-årige blev standset i en personbil klokken 03.35 af en politipatrulje på Kisumparken i Brøndby Strand. Anledningen var, at bilen kørte mod færdselsretningen.
Politifolkene skønnede, at den 18-årige fører var påvirket af euforiserende stoffer, så han blev anholdt og taget med til Albertslund Politigår hvor han fik udtaget en blodprøve.
Det viste sig også, at den 18-årige uden et gyldigt kørekort, og blev sigtet for kørsel uden førerret. Derudover, blev han sigtet for at køre imod færdselsretningen og for besiddelse af euforiserende stoffer.
Københavns Vestegns Politi oplyser, at den 18-årige nægter sigtelserne.