Søndag aften klokken 20.44 fik politiet en anmeldelse fra personalet i toget fra Hamborg om, at der var en række udlændinge med i toget, som ikke havde gyldig rejsehjemmel eller legitimation.
Da toget ankom til banegården i Næstved, traf betjentene 17 udenlandske statsborgere – en fra Syrien og 16 fra Eritrea.
De blev alle anholdt og sigtet for ulovligt ophold, og de er nu overført til politiets udlændingekontrolafdeling i Maribo, hvor deres forhold skal undersøges nærmere.