Korsør: En traktor med en vogn fyldt med staldgødning væltede tirsdag formiddag på Sorø Landevej ved Eggeslevmagle.
Traktoren med en 17-årig mand fra Slagelse ved rattet, kom sydfra og skulle dreje til venstre ad Korsør Landevej, men i svinget væltede vognen og slammet flød ud på vejen.
Den 17-årige blev kørt til Slagelse sygehus til kontrol, og Korsør Landevej måtte spærres i et par timer, mens der blev ryddet op.