Brøndby: Søndag aften kort før klokken 19 modtog politiet en anmeldelse om, at en 17-årig dreng fra Brøndby var blevet stukket flere gange med en kniv.
Knivstikkeriet var sket da en større gruppe af unge mennesker var samlet på Bystedparken ud for nummer 52/54, og en af dem stak den 17-årige ned.
Politi og ambulance ankom til stedet. Den 17-årige blev kørt til behandling på hospitalet.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske på telefon 43 86 14 48.