22. november 2024

Foto: Rigspolitiet

En 17-årig ung mand og 36-årig kvinde er blevet sigtet for grov vold efter en episode i en lejlighed på Kingosvej i Helsingør, hvor en 28-årig mand er blevet stukket flere gange med kniv.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der har været tilstede ved ejendommen natten igennem.

Politiet modtog kl. 23.41 en anmeldelse om en “personfarlig hændelse” og rykkede ud til stedet.

I løbet af natten blev en 17-årig ung mand anholdt i sagen og efterfølgende blev også en 36-årig kvinde anholdt. De blev tirsdag begge fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for grov vold. Her blev den 17-årige varetægtsfængslet i fire uger, mens kvinden fik opretholdt anholdelsen i 3×24 timer.

Politiet efterforsker fortsat sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.