Lokalpolitiet var tirsdag eftermiddag til stede ved Militærsvinget i Næstved efter flere henvendelser om utryghedsskabende knallertkørsel.
Klokken 17.00 standsede betjentene en 17-årig dreng fra Næstved, som kørte uden styrthjelm.
En efterfølgende kontrol viste, at knallerten kunne køre hurtigere end tilladt, og derfor blev den unge mand også sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.
Politiet har orienteret hans forældre om sagen.




