Vordingborg: I går morges fik politiet en anmeldelse om en 16-årig dreng, som opførte sig truende på et opholdssted i Tolstrup ved Vordingborg.
Drengen havde truet personalet og ydermere havde han tilsyneladende stjålet en bil fra en adresse på Møllebakkevej i byen natten til onsdag.
Bilen havde han brugt til at køre til opholdstedet i – formentlig i narkopåvirket tilstand.
Den 16-årige blev sigtet for trusler, brugstyveri, for kørsel uden førerret og for at køre i påvirket tilstand.