Præstø: En 16-årig dreng fra Præstø blev i nat standset af politiet i en bil.
Klokken 00.35 kørte en politipatrulje ad Rødegårdsvej i Præstø, og her så betjentene en bil, som de ville tjekke rutinemæssigt.
Bilens fører havde dog ikke lyst til at standse – med god grund, viste det sig. Det var nemlig en 16-årig fyr fra Præstø. Bilejeren – en 24-årig mand fra Præstø – var også med i bilen, og begge blev anholdt.
Den 16-årige blev sigtet for kørsel uden førerret, mens den 24-årige blev sigtet for at overlade bilen til en person, som ikke lovligt kunne køre den.