Maribo: Kort før klokken to i nat gik alarmen på Borgerskolen på Skimminge i Maribo.
Tyve havde brækket et vindue op og havde været inde i et rum, hvor der opbevares pc’er.
Kort efter så en politipatrulje på stedet en person, der gik foran skolen. Det viste sig at være en 16-årig fyr fra byen, og han kunne ikke lige fortælle, hvad han lavede. Den 16-årige blev anholdt og sigtet for indbruddet. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F.