Der var masser af hash, da politiet tirsdag aften ransagede en 16-årig drengs værelse.
Politiet havde truffet den 16-årige, da betjente kort før kl. 18.30 var i Klosterlunden i Ringsted, hvor der var tydelige tegn på, at der blev røget hash ved en pavillion. På stedet traf betjentene syv mænd fra Ringsted, Glostrup og Haslev, og der blev fundet flere henkastede genstande på jorden, som også tydede på, at der blev røget hash på stedet.
På en 16-årig dreng blev fundet 20 gram hash fordelt i flere små pølsemandsposer samt to telefoner. Derfor var der mistanke om, at drengen stod bag salg af hash. Det var på den baggrund, at politeit ransagede hjemme hos ham i overværelse af hans familie og personale fra kommunen.
Skjult forskellige steder på hans værelse blev der i alt fundet 100 små pølsemandsposer, en digitalvægt og 111 g hash.