Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gennemførte mandag en anholdelsesaktion på en adresse på Bogø, hvor en 16-årig dreng er blevet anholdt og sigtet for trusler på livet.
Politiet fik i løbet af formiddagen efterretninger om, at den 16-årige havde fremsat trusler og opført sig på en måde, der kunne tolkes som forberedelser til en evt. voldelig aktion på Vordingborg Ungdomsskole.
Anholdelsen af den 16-årige foregik uden drama, oplyser politiet.