150 meter høj skorsten sprængt bort

Søndag morgen blev en 150 meter høj skorsten ved det tidligere Amagerforbrænding sprængt bort.

Sprængningen, der skete i al hemmelighed for folk ikke skulle samles i nærheden, har været forberedt i månedsvis og var koordineret med både politi og andre relevante myndigheder.

-Det har krævet omfattende forberedelser og beregninger at sikre, at skorstenen faldt i den rigtige retning og ikke skadede de nærliggende bygninger, fortæller projektleder ved sprængningen Per Brask.

Amagerforbrænding, som nu definitivt ikke længere eksisterer, blev indviet i 1970, og har gennem årene håndteret ikke-genanvendeligt affald fra hovedstadens borgere og forsørget selvsamme med el og varme.

I 2017 overtog Amager Bakke den opgave.

Den 150 meter høje skorsten, der havde en diameter på 14 meter i bunden og 5,5 meter i toppen skal genanvendes. Det sker ved at betonen bliver opdelt og skal indgå i nye byggerier.


Video: Presse-fotos.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.