Roskilde: En 15-årig pige fra København blev i nat voldtaget på Roskilde Festivalen.
Politiet modtog ved halvtre-tiden en anmeldelse om, at pigen var blevet voldtaget mellem kl. 01.50 og 02.20. Voldtægten er ifølge anmeldelsen sket i campingområde L ved Kvickly på festivalen.
Gerningsmanden kom ind i teltet til pigen, og han tvang hendes tøj delvist af hende og gennemførte samleje.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, ca. 20 år, dansk, ca. 180 cm. høj, muligt lyst kort hår, bakkenbarter/skægstubbe og uren hud i ansigtet. Han var iført en leopardmønstret kjole og en grå hættetrøje/T-shirt.
Efter voldtægten forsvandt manden fra stedet, men blev set af vidner forinden, dog uden leopardkjole med kun en t-shirt, hvorunder han gemte noget muligvis leopardkjolen.
Pigen er kørt til undersøgelse på rigshospitalet.
Politiet vil meget gerne i forbindelse med vidner, der ud fra signalementet kan udpege gerningsmanden. Ring til politiet på tlf. 114.
– rl