23. november 2024

En 15-årig dreng fra Nykøbing F. er i nat blevet sigtet for vold.

Det skete kort efter midnat, da politibetjente, som var på Glamsbækvej i Vordingborg i forbindelse med festugen, blev kontaktet af vidner til en voldelig episode.

Ud for en ejendom på Havnevej lå en 18-årig mand fra Langebæk, der af endnu ukendte årsager havde fået nogle slag i hovedet, og han blev kort efter kørt til sygehuset i Nykøbing F. til kontrol.

På baggrund af vidneforklaringerne fandt politiet umiddelbart efter frem til en 15-årig fyr fra Nykøbing F. på festpladsen. Den 15-årige blev anholdt og sigtet for vold, og han blev taget med til politistationen i Vordingborg til afhøring.

De sociale myndigheder deltog i afhøringen, som blev afsluttet klokken 3.45, hvor den 15-årige blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.