Kalundborg: Politi og brandvæsen rykkede i går ud for at befri en 15-årig pige, der var blevet låst inde i Kalundborg Svømmehal.
Klokken 17.20 søndag eftermiddag ringede en 15-årig pige fra Kalundborg til 112 og fortalte, at hun var blevet låst inde i svømmehallen.
Pigen havde været på toilettet, og da hun kom ud, var hallen låst. Den snarrådige pige benyttede mønttelefonen i hallen til ringe til 112.
En patrulje fra lokalpolitiet i Kalundborg ilede til stedet for at komme den nødstedte pige til undsætning. Kalundborg Brandvæsen blev tilkaldt, og fik befriet pigen.