22. december 2024

Næstved: En 15-årig dreng blev ved 21-tiden lørdag aften udsat for røveri.

Drengen skød genvej gennem kirkegården på Præstøvej. Her blev han mødt af tre-fire unge, som spurgte om han solgte hash. Da drengen svarede benægtende, sprang en af de unge på ham og slog og sparkede ham. Han fik derefter frataget sine nøgler og et mindre kontant beløb.

Den 15-åriges beskrivelse af gerningsmanden, gjorde at politiet halvanden-time senere kunne anholde en 16-årig dreng som blev taget med til afhøring på politistationen.

Den 16-årige blev sigtet for røveriet og løsladt igen, efter endt afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.